Roning i inrigger

Roning er god træning i frisk luft og naturlige omgivelser. Når den grundlæggende teknik er på plads vil  kombinationen af konditions- og styrketræning give formkurven et løft. Vi har flere bådtyper i Rønne Roklub, men ror primært i inrigger, som er en stabil båd der passer til Østersøens luner.

Det er også den bådtype du bliver instrueret i første år som medlem .Uddannelsen sker i maj måned og er afsluttet primo juni så du har en lang sommer foran dig. Har du mindst et års erfaring i inrigger, kan du prøve kræfter med instruktion i Coastal- og Sculler både.

Træning i inrigger:

Som uddannet roer er der rig mulighed for at finde den rette form for træning. Er du til almindelig motionsroning? eller mere målrettet struktureret intervaltræning? Eller en kombination? Her er flere muligheder.

Rønne Roklub har også en kaproningsafdeling som træner flittigt og deltager i stævner rundt om i landet med succes…

 

+60 roning:

En voksende gruppe roere benytter mandag og fredag formiddage til hyggelige træningsture

 

Langtursroning:

Er ture af længere varighed langs øens kyster med fokus på samvær og oplevelser

 

Ferielangture:

Giver mulighed for ture med telt og grej i danske- og svenske farvande